Babyslynge til din baby
En babyslynge er en rigtig dejlig måde at blive aflastet på som forældre. Men inden du køber en babyslynge har du sikkert en masse spørgsmål, bla. vedrørende sikkerhed for din baby…. Bruger du din babyslynge korrekt er det sikkert, at bære sit barn i en babyslynge. Står du og skal vælge din første slynge er her nogle gode råd, om hvad du skal være opmærksom på.
- Lyt altid til dit barn, og vær sikker på at din baby er tilfreds og velfornøjet. Græder din baby eller er urolig, bør du undersøge om babyen ligger/sidder godt. Har du bundet barnet tæt ind til din krop og trukket slyngen godt op over barnets skuldre og ind under barnets numse, helt ud til knæhaserne? Husk at din baby ikke sidder fast i slyngen og at et uroligt barn godt kan kravle ud af en slynge, der ikke er stram nok.
- Sørg for at støtte og holde ved barnet, når du lægger din baby i. Og husk at justere slyngen godt. Din baby skal ligge midt i slyngen, så du ikke risikerer at tabe barnet. Hold altid ved barnet, hvis du bukker dig ned.
- Find en slynge der passer til dig og prøv den af. Læs altid brugsanvisningen, inden du begynder at bære din baby.
- Vær opmærksom på at du ikke støder din baby ind i ting, når du bevæger dig rundt. Og pas på varme drikke, skarpe og spidse genstande – i det hele taget alle ting som dit barn måske kan nå, når det sidder i slyngen. Madlavning som stegning kan også skade dit barn i slyngen.
- Vær opmærksom på at barnet kan begrænse dit udsyn, når du bærer din baby på maven, og derved er der mulighed for at snuble eller falde. Brug fornuftigt fodtøj og vær særlig opmærksom, når du går ned ad trapper.
- Lad aldrig storesøster eller andre børn bære dit barn i en babyslynge.
- Brug aldrig en babyslynge når du kører på cykel eller dyrker sport.
- En baby slynge er et langt stykke stof, og derfor skal din baby altid være under opsyn, da der kan være risiko for kvælning.
Læs evt. mere på denne web-side: www.slynge-net.dk
Jeg har fundet dette site hvor du kan købe rigtig mange forskellige slynger besøg www.mamaslife.dk! Det er en super baby gave, hvis du mangler en god gaveide!
Læs mere på www.din-baby.dk









